Information og kontakt 

Nanna Bak Holvad

Jeg er uddannet fysioterapeut og bringer naturligt fagligheden ind i min undervisning. Jeg elsker at undervise og har mange års undervisningserfaring både indenfor gymnastik og boldspil for børn og træningshold for voksne og ældre. Derudover har jeg erfaring som højskolelærer og kursusleder på højskolekurser. 

Jeg er 26 år og bor i Århus med min kæreste, Jacob. I min fritid er jeg meget aktiv med bl.a. Yoga, MTB, svømning, styrketræning og hvad der ellers falder mig ind. Jeg har rygsækken fuld at sjove aktiviteter og brænder for at give bedsteforældre og børnebørn et rum til sjovt samvær.

Baggrund

For 3 år siden samlede jeg en flok af mine højskolevenner og lavede et bedsteforældre og børnebørns højskolekursus i efterårsferien. Vi oplever at rigtig mange af kursisterne kommer igen og samtidig kommer flere til. Der har betydet at efterspørgslen vokser og vi har nu venteliste. Som kursusleder har jeg oplevet bedsteforældre og børnebørns ligeværdige verden og at de i løbet af kort tid oplever alt det de giver til hinanden. Efter endnu en afsked med glædes/taknemlighedtårer tænkte jeg; Det her giver så meget mening for alle parter, at det ikke kun må høre ferien til. Det må kunne gøres til en del af hverdagen! Det var første frø sået i GENERAsjov.
Idéen bag GENERAsjov er at skabe ugentlige aktiviteter som man går til, ligesom man f.eks. kan gå til badminton eller tegning. På den måde kommer man udenom en del koordinering og planlægning for, at kunne bruge meningsfuld tid sammen. Imodsætning til et almindeligt gymnastikhold går man til GENERAsjov sammen med en bedsteforælder/barnebarn, hvor aktiviteten er målrettet begge generationer. Derigennem får begge parter bevæget sig og får en fælles ting som de kan glæde sig til.

Første tiltag er et hold for 4-6årige børnebørn og deres bedsteforælder med fysisk aktivitet i centrum. Efterhånden vil der opstarte hold til andre målgrupper og hold med fokus på andre ting som f.eks. Udeliv, Madlavning, Kreativehold mm. 

Kontakt

Nanna Bak Holvad / Fysioterapeut

+45 42953462

Telefontid:
Mandag - fredag: 10-14

GENERAsjov@hotmail.com